
GLU’s fremtid: Bæredygtig ledelse, digitalt fokus og en mulig overbygning
- 11. mar 2025
- Rådgivning
- Erhvervsuddannelse
- HAKL
- Efteruddannelse
Der er mange muligheder i Den Grundlæggende Lederuddannelse, GLU. Det viser den evaluering, som HAKL (Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse) har fået udført af analysevirksomheden M.B.C.
Evalueringen af GLU ser nemlig også fremad og kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan uddannelsen kan blive endnu bedre. HAKL får dermed et værdifuldt indblik i, hvilke justeringer der kan sikre, at GLU fortsat klæder fremtidens ledere godt på. Særligt bæredygtig ledelse, digitalisering og en eventuel overbygning er i fokus blandt anbefalingerne.
Hvad kan de betyde for GLU og kommende kursister? Her dykker vi ned i hovedanbefalingerne fra rapporten – og hvorfor de er vigtige for fremtidens ledere. Se mere herunder.

Analysen bestilt af HAKL og udført af M.B.C. kommer med flere anbefalinger til, hvordan man kan udbygge GLU i fremtiden. Læs dem her.
Få uddybet undersøgelsen den 25. marts 2025
HAKL afholder i samarbejde med Lederne et webinar, hvor hele evalueringens resultater bliver præsenteret. Her får du mulighed for at dykke ned i tallene, høre flere konklusioner og stille spørgsmål.
Tilmeld dig gerne webinaret og bliv klogere på, hvad evalueringen betyder for GLU fremover.