
HAKL tog til dialog med udbydere
I slutningen af maj afholdt formandskabet dialogmøder med HAKLs udbydere.
Formandskabet hos Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) pakkede i de sidste dage af maj taskerne og tog på dialogmøder med udbyderne af udvalgets kurser. De to møder foregik henholdsvis på IBC for udbydere fra Jylland/Fyn og på ZBC for udbydere fra Sjælland og Øerne.
På møderne gennemgik man HAKLs strategi og udviklingsarbejde, hvor der er stor fokus på de grønne og bæredygtige kurser samt digitalisering og AI, VEU-trepartsaftalen, herunder den kommende udbudsrunde og -model samt digital læring og AI.
For at give en del af den nyeste viden videre, var TIC TAC Learn inviteret med til at give et oplæg om, hvordan generativ AI kan anvendes i forhold til videreudvikling af digitale læringselementer og tilpasning af digitalt materiale.
Derudover fortalte værterne om nogle af deres egne projekter. IBC om deres e-læringscenter og organiseringen af dette mens ZBC fortalte om deres Full Service Koncept.
På begge møder var der interesse for udvikling af generiske forløb som for eksempel et klimakørekort og AI-kørekort, fordi udbyderne ofte oplever at virksomhederne gerne vil give deres medarbejdere på tværs af arbejdsfunktioner et fælles mindset, viden og handlekompetencer. Eksempelvis når det gælder virksomhedens bæredygtighedsstrategi eller arbejde med ny teknologi. Fra udbyderne forlyder det dog også, at myndighedernes fortolkning af udbudsreglerne begrænser dem i at tilbyde det. Et punkt som HAKL lovede at undersøge nærmere.
På mødet informerede HAKL også om et kommende tiltag, hvor man vil efter sommerferien vil markedsføre de grønne kurser overfor kursister og virksomheder. Her gav udbyderne udtryk for at de gerne ville støtte op om kampagnen i deres egen markedsføring og udbud.
Møderne blev afsluttet med, at det blev udtrykt et stort ønske om, at mødet ikke blev en engangsforestilling, men i stedet blev til en halvårlig begivenhed. Eventuelt omkring et enkelt tema eller i et workshopformat. Et ønske som HAKLs formandskab bakkede helhjertet op om og samtidig gav udtryk for, at det er naturligt af flere fra HAKL deltager i møderne fremadrettet.
