
Stort rykind på nyt AI-kursus i 2024
Tal for AI-kursus viser en stor interesse for at blive klogere på det nye arbejdsværktøj.
Interessen for kunstig intelligens afspejles markant i tilmeldingerne til et af de første AI-specifikke kurser i HAKLs (Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse) kursusudbud. Kurset "AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal" blev udbudt for første gang i 2024 og fik ”med det samme” 513 deltagere henover året.
Antallet af deltagere viser, at kurset har fået en stærk start og det markerer en tydelig interesse for AI-relateret efteruddannelse.
Kurset omhandler brugen af AI-systemer i administrative og merkantile funktioner, et område der i stigende grad bliver relevant i takt med udviklingen af nye teknologier og digitaliseringsbehov i virksomheder.